Vores arbejdskultur

Gram Højskole er et sted, man brænder for. Og det er en arbejdsplads.
Vi vil være et sted, man har lyst til at være, men også et sted, man tør tage hjem fra. En god arbejdsplads er et sted, hvor man ikke er overvåget, men hvor der er blik for din trivsel. Vi vil være et sted, der tiltrækker og fastholder de bedste kolleger – og behandler dem ordentligt, der ikke skal være kolleger længere.

Gram Højskole skal være et sted, der ved, at dygtighed ikke kun er faglighed og et sted, hvor man tør lave fejl. Også chefen. Og Gram Højskole skal være et sted, hvor vi ved, at dette skriv er en konstant proces og en påmindelse, men ikke noget at slå os selv med.

For at opnå disse mål arbejder vi ud fra disse tanker.

Vi arbejder alle for et formål, der er mere end bundlinjen.

Gram Højskole har et formål. I al sin enkelthed vil vi gerne gøre verden til et bedre sted at være; og det gør vi både ved at sætte skibe i samfundssøen og ved at lave vedkommende, engageret højskole, der rykker, rører og begejstrer vores kursister.

Alle ved at for at opnå det mål, bliver vi nødt til at have en økonomisk sund og levedygtig forretning, for uden kunder, ingen forandret verden. Men hensynet til bundlinjen bliver aldrig vigtigere end hensynet til vores formål.

Alle er vigtige i det arbejde. Vi vil ikke være en arbejdsplads, hvor nogle er vigtigere end andre for at opnå målet. Uanset om du er lærer, håndværker, pedel, oldfrue, i køkkenet, på kontoret eller et andet sted, har du en rolle at spille i vores formål. Maskinen fungerer kun, fordi alle dele er smurte og hvis ingen greb alle de forskellige opgaver, kunne vi ikke forandre verden på nogen som helst måde.

Det et klart, at der er en naturlig opdeling i faglighed og opgaver. Det er ikke farligt. Det er også fint og naturligt at mødes i de faggrupper, der skal løse specifikke opgaver sammen. Men vi vil ikke have siloer, hvor der er vandtætte skodder mellem faggrupperne. Alle er med til de ugentlige personalemøder og alle er velkomne til at komme med forslag til løsninger, uanset deres faglighed – for løsningen på køkkenets udfordring kan også komme fra en lys idé fra lærerpraktikanten, ligesom den pædagogiske udfordring med pigerne på værelse 53 kan løses af bogholderens erfaring med teenagedøtre.

Vi arbejder aktivt i dagligdagen for at undgå siloer og gruppedannelse. Vi lægger vægt på at mødes uformelt ofte på tværs af faggrupper og ser gerne, at alle tager en pause for at deltage i morgensang eller sidder lidt længere efter frokost for at tale sammen. Desuden bliver hele personalet hver måned præsenteret for højskolens økonomiske nøgletal – ikke for at uddelegere ansvaret, men for at sprede viden om, hvordan det går med skuden som helhed.

Jo mere viden til alle, jo bedre beslutninger kan vi træffe hver især.

God højskole er vigtigt. Det er fritid også.

Det bliver ofte sagt, at højskole ikke er et arbejde, det er en livsstil. Det er forkert. Højskole er en livsstil, men det er også et arbejde.

Gram Højskole vil beskæftige medarbejdere, der brænder for deres arbejde og hellere end gerne bidrager med alt, hvad de overhovedet har. Medarbejdere som betragter det at tilbringe sit arbejdsliv på en højskole som en gave. Men vi vil også beskæftige mennesker, som har fritid. Vi er alle sammen nogens ven, forælder, ægtefælle, kæreste eller barn og højskolen må aldrig blive vigtigere end dit private liv. En dag er vi alle sammen tidligere medarbejdere på Gram Højskole og vi skulle stadig gerne have andre mennesker at se til den tid.

Og når vi nu taler om kvalitet: Det borger ikke for kreativiteten kun at omgås kolleger eller have snuden i det samme spor hele tiden. Og i øvrigt har alle har brug for søvn; man kan ikke drømme, hvis man ikke sover. På Gram Højskole mener vi helt oprigtigt, at alle har brug for at lave noget, der ikke er arbejde. Vi går op i, at du går hjem og vi anser det ikke som en gevinst, hvis du knap kan nå at hente dit barn eller nå din aftale på fodboldbanen.

Hjemlighed er vigtigt for os. Men hjemlighed er ikke hjemme; hjemlighed er en følelse, du bringer med ind på højskolen – det er at gøre højskolen til en del af dit liv, at lade eleverne møde dig som menneske og at tage din familie med ombord. Det er at udsætte eftermiddagens undervisning til om aftenen, fordi du skulle til fødselsdag. Men hjemlighed er ikke at sidde til hver eneste måltid eller slæbe dine skrigende børn med, hvis de hellere vil være hjemme.

Det er kvaliteten af dit arbejde, der tæller – ikke antallet af timer du er på skolen.

Sig din ærlige mening. Og hold op med at kalde det ”ledelsen”.

Det første skridt mod god ledelse er, at ledelsen ved, hvad der rør sig. Og det kan den kun for alvor gøre, hvis der er en god og ærlig dialog.

Det kan også først lade sig gøre, hvis man glemmer ordet “ledelse”. Hør nu, “ledelsen” er mennesker med drømme, ønsker, familie, interesser, fejl, dårlige dage og snotnæse ligesom alle andre. “Ledelsen” er ikke supermænd eller jernkvinder og der findes ikke en færdig opskrift og håndbog for, hvordan man håndterer alle situationer i verden. Selvfølgelig har forstanderen ansvaret for, at alle bliver behandlet ordentligt og føler sig tilpasse. Og ligeså selvfølgeligt har hver enkelt medarbejder en forpligtelse til at sige både til og fra.

Ærlig kommunikation bliver aldrig straffet hos os. Tværtimod. Døren til forstanderen er altid åben, medmindre du som medarbejder kommer ind og lukker den, fordi du skal tale om noget vigtigt. En medarbejder, som taler til eller kritiserer en leder, kritiserer ikke mennesket bag, men den beslutning, der er truffet. Det skal både medarbejderen og lederen være opmærksomme på.

Til gengæld kan vi ikke tolerere rævekager, løse rygter og snak i krogene. Sig din mening. Kritik, der ikke bliver fremlagt til overvejelse er umuligt at forholde sig til – og svært at tage alvorligt.

Vi er alle kolleger.

Hellere bede om tilgivelse end om tilladelse. Fejl er ok.

Man kan ikke kalde noget for et eksperiment, hvis man på forhånd ved, at det lykkes. Og uden en fælles accept af fejl kommer vi ingen vegne.

En højskole lever af dygtige medarbejdere. Meget ofte medarbejdere, der på hver deres felt er langt dygtigere end deres chef. Derfor er det kun naturligt, at hver enkelt medarbejder har et stort råderum at træffe beslutninger i inden for sit felt.

Al kreativitet kvæles, hvis man altid skal spørge om lov først. På Gram Højskole vil vi gerne lære vores elever at tænke stort og handle på tanken – og det skal vi også efterleve selv. Med omtanke og respekt, naturligvis, men nogle gange må man bare prøve noget nyt lige nu!

Når man starter noget nyt, vil man begå fejl. Det gælder os alle, også chefen. Vi skal lære af vores fejl og diskutere, hvad vi kunne have gjort bedre – men vi må ikke være bange for at begå dem.

Vi skal kunne leve op til vores egne idealer

Gram Højskole tror på det respektfulde møde mellem mennesker med forskellige holdninger som det bedste forsvar for en demokratisk retsstat og værn mod mørkets kræfter. Gram Højskole er født ud fra et ønske om at bekæmpe ekkokamre og bekræftende fællesskaber, som polariserer vores samfund.

Vi kommer ingen vegne med vores ambitioner på højskolens og samfundets vegne, hvis vi ikke selv efterlever dem. Enhver medarbejder kan mene hvad som helst om hvad som helst – men ikke hvad som helst om hvem som helst. Den eneste regel for alle vores fag er, at ingen på forhånd må afvise eller forhåne mennesker med andre holdninger, sålænge disse holdninger naturligvis er nogenlunde baseret på omtanke og ikke bunder i konspirationer, religiøse dogmer eller andet uforsonligt vanvid. Men politiske uenigheder er sunde og hvis vi ikke selv udviser respekt for og ligefrem opsøger ”de andre”, tror vores kursister aldrig på projektet.

Vi er også en arbejdsplads med løn, nye medarbejdere – og tidligere medarbejdere.

Det er ikke idealisme det hele. Du skal have løn for dit arbejde, du skal have en ordentlig kontrakt og kende dine vilkår – og vi skal sammen vide, hvad der sker, hvis det går skævt mellem os.

Vi stræber efter at give en ordentlig løn. En højskole bliver aldrig lønførende på noget punkt, men din faktiske tilstedeværelse skal afspejle den løn, du får. Vi vil ikke bede dig komme mere, end du bliver betalt for – men vi beder også om forståelse og fleksibilitet i de perioder, hvor det brænder på.

Vi følger FFDs lønstatistikker og har skrevet under på FFDs charter om undervisningstimer for lærere. Vi giver den fastsatte pris for timelærere, vi lønner vores TAP’ere på niveau (eller lidt over) med andre tilsvarende skoler og vi betragter løn som en del af en samlet ansættelsespakke, hvor en stor frihedsgrad, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø er en del af alt det gode.

Selvom vi ikke tæller andre timer en konfrontationstimer (for lærere), arbejder vi konstant for, at ingen føler sig udnyttede eller overbelastede.

Når vi ansætter nye medarbejdere, lægger vi os i selen for at få dem til at føle sig hjemme hos os. Vi udpeger på forhånd én eller flere medarbejdere, der har et særligt ansvar for at hjælpe den nye medarbejder på plads og måske hjælpe en ny familie til byen.

Hvis tingene går skævt, eller hvis en medarbejders kompetencer ikke længere matcher højskolens niveau eller strategi, ser vi det som et fælles ansvar mellem leder og medarbejder at få identificeret og løst udfordringen. Det gør vi med respektfuld og direkte dialog. Ingen er tjent med at være længe i et job, de ikke trives i og det er forstanderens ansvar i samarbejde med den pågældende medarbejder hurtigst muligt enten at finde en løsning.
I de tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre at få rettet op i fællesskab, hjælper højskolen på bedste vis medarbejderen videre. Hvis en medarbejder må afskedigedes, får hans eller hendes nærmeste kolleger bagefter besked om hvorfor og lejlighed til at stille spørgsmål – efter aftale med og i respekt for den afskedigede, selvfølgelig.

Efter en medarbejders afgang, uanset hvis initiativ afgangen kommer på, taler vi alle ordentligt og respektfuldt om medarbejderen. Alle skal kunne vide sig sikre på, at man ikke som tidligere ansat bliver bagtalt og kritiseret efter endt ansættelse.

Vi ved godt, at ovenstående aldrig kan blive 100% virkelighed hver eneste dag. Men vi skal prøve.

Så enkelt kan det siges.