Sundhedens biologi

Det bugner med diæter, nye kure, alskens begreber, gode råd, kostplaner og sundhedsidéer i øst og vest – og det er let at blive fortabt. Men i bund og grund er det simpelt: Det handler om biologi; om hvordan din krop reagerer på forskellige fødevarer; og om hvordan du kan indrette dig og lære din krop at kende, så du slipper bedst muligt udenom skavanker og rejser dig bedst muligt efter sygdom.

Din nye viden bliver til færdigheder igennem ugen: Der kommer tips, tricks og køreplaner til at omsætte din nye biologiske viden til almindelige gøremål i hverdagen, hjælp til at analysere varedeklarationer, så du ikke bliver snydt til at spise mad, der kan fastholde sygdomsprocesser, inspiration til forskellige måder at træne på og et nyt simpelt syn på mad og krop, så du aldrig mere er i tvivl om hvad der er rigtig mad og hvad der er nydelsesmidler.

Kurset byder på masser af debat om folkesundhed, individuel sundhed, sundhedsuddannelse og -dannelse; vi skal debattere system og menneske, og om vi har lært noget af coronaen. Ingen måtte dø af Covid-19, men af hvad og hvornår må vi dø? Hvordan skal vi balancere hensynet til de syge og svagelige og hensynet til privatliv, foreningsliv og civilsamfund? Og hvad ville der ske, hvis al den viden vi har om kroppens styrker, blev en del af det offentlige sundhedssystem, som derved blev danskernes rollemodel?

Sundhedens biologi er et kursus for dig, der vil blive klogere og sundere – og det er et kursus om vores samfunds sundhed: Hvordan opfatter vi ”et godt liv” i samfundet; og er man patient eller menneske i systemet?

Som kursist er målet, at du opnår fuld forståelse for din krops biologi og dens samspil med maden: Du får med andre ord en ny biologisk logik – biologik – og opdager hvilke fødevarer, der styrker dig – og hvorfor. På kurset giver vi dig rig mulighed for at vælge en kompromisløs blodsukkerstabil uge sammen med ligesindede. Vi serverer måltider, som giver al den næring og tilfredsstillelse, kroppen har brug for uden at medføre en blodsukkerstigning. Dvs. måltider med grøntsagsrig, uforarbejdet og velsmagende mad uden tilsat kornprodukter og sukker.

Du får oplevelser i naturen, herlige omgivelser på en spritny, skinnende Højskole i smukke, arkitektoniske og historiske bygninger. Det gamle sygehus bliver til et raskhus.
Du kan vælge at bruge opholdet som et sundhedsrefugium hele vejen rundt – eller som en udvidelse af din horisont om sundhed.

Kurset er for alle, der interesserer sig for egen, familiens, eller danske borgeres sundhed og kurset rummer muligheder for dig, der aldrig har trænet og dig, der dyrker elitesport. Det er til unge, ældre, syge og raske. Har du diabetes 2 eller insulinresistens, kan du bruge dette kursus til at tage første skridt til at se, hvor rask du kan blive, når du samarbejder med kroppens biologi.

Workshops

Kursisterne bliver delt i 4 grupper og vil i løbet af kurset deltage på skift i alle 4 workshops. 

Uge 27: 3. – 9. juli 2022

Priser:
Dobbeltværelse: 5000,- pr. person
Enkeltværelse: 6500,- pr. person 

Praktiske oplysninger

Gram Højskole har store og rummelige dobbeltværelser med pæne, private badeværelser på gangen. Alle værelser har egen håndvask.

Ugens måltider indrettes med mulighed for at leve blodsukkerstabilt – og samtidigt utroligt lækkert og velsmagende. Der kan tilkøbes øl, vin og vand til måltiderne.

Sengetøj/håndklæder kan lejes ved tilmelding.

Vi råder over masser af faciliteter, som er til rådighed i kursets – sparsomme – fritid, f.eks. et helt nyt og veludstyret fitnesslokale, sportshal,
fodboldbane, beachvolley, petanque-bane og meget mere.

Sundhedsdebat ved Allan Emiliussen, Anette Sams og Carl Holst

Allan Emiliussen er formand for Senior- og Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune. Medlem af udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Til daglig boligsocial chef, og arbejder i den sammenhæng med ulighed i sundhed i udsatte boligområder.

Start dagen med Morgenyoga

Hver morgen er der Hatha Yoga med yogainstruktør Pia Dall Hansen. Med udgangspunkt i Hatha yoga bevæger vi hele kroppen igennem og sætter fokus på åndedræt og dybe stræk. Enkelte momenter fra Mediyoga vil blive inddraget.

Workshop

Måltidsdesign ved Anette Sams.

Design måltider efter enhver smag, bliv fri i dit køkken og ved buffeten – og forstå hvordan du kan tackle hverdagens mange sundhedsvalg. 

Workshop

Køkkensnedkeren Nanna Hvitved.

Her springer du i køkkenet med Nanna, som gør det klart for dig, hvordan dine små tricks skaber himmerigske  måltider, du troede hørte hjemme i et gourmetkøkken. 

Workshop

Historiske vandringer ved Carl Holst.

Oplev glæden ved vandring. Den sundhedsmæssige værdi ved vandreture er undervurderet. Vi krydre vandreturene med historiske fortællinger og hyggesnak. 

Workshop

Din træning ved Jesper Christensen.

Om du aldrig før har trænet eller er elitesportsmand, gør Jesper en dyd ud af at hjælpe dig med at finde glæden ved den daglige bevægelse og din personlige træning. Ud over workshoppen, møder du Jesper hver dag ved den valgfrie middagstræning.  

Musisk indslag til fællesdans Torsdag aften:

Tove de Fries og Marcus Florez fra Sønderho, Fanø spiller op til dans.

Traditionel musik og instruktion til danse hvor alle kan være med og  hvor både krop og lattermuskler bliver rørt.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.