Linjefaget Læs og Skriv handler om vores mest basale redskab, nemlig sproget. Her bliver man i alt enkelhed bedre til at læse og skrive.

Litteratur

Man taler om, at den offentlige debat er polariseret. Vi kan simpelthen ikke nå hinanden, sådan kan det føles. Men i litteraturen synes det muligt at nærme sig andres erfaringer, og det gør det, fordi forfattere igennem århundreder er gået til sproget med så stor omsorg og fandenivoldsk gejst, at deres sætninger står klare for os.

Det er en stor gave, og på litteraturlinjen bliver man bedre til at tage imod den gave.

Vi skal bruge meget tid på at læse. Anerkendte værker, oversete værker, danske og udenlandske. Vi skal bevæge os rundt i hele verdenslitteraturen af den simple grund, at den er til rådighed, og det er fantastisk.
Vi skal læse den nyeste nordiske litteratur, såvel som bøger af ældre dato. For måske kan vi se noget i dem, som man ikke kunne i samtiden. Måske Thomas Manns Trolddomsbjergets sande kvalitet, finder vi ud af, i virkeligheden er naturbeskrivelserne.
Joan Didion, Selma Lagerlöf, Jonas Eika, Agota Kristof, Simone Weil, Carson Mccullers, William S. Burroughs, Asta Olivia Nordenhof og Marie Bregendahl – du kommer til at lære dem at kende. Vi skal blive bedre til at tale om det, vi læser, og på den måde få et klart sprog for det.

Litteratur på Gram Højskole er primært et læsefag, men det er også et skrivefag.

Fortab dig i Inger Christensens roman Azorno den ene uge, og mærk den næste uge, hvordan det er, når tekst, du selv skriver, fungerer.
Vi har indrettet det således, fordi vi tror på, at man bliver bedre til at skrive, når man læser, og bedre til at læse, når man skriver. Du behøver ikke have forfatter-ambitioner for at vælge litteraturlinjen – selvom disse er mere en velkomne! Du får nogle værktøjer til bedre at kunne vurdere din egen tekst, så du kan komme videre. Du kommer til at mærke suget i maven, når du skriver noget godt.

For et øjeblik at være mere konkrete, så foregår undervisningen således, at vi læser 60% af tiden og skriver de sidste 40%. At læse kan jo betyde mange ting. Her vil det sige, at vi læser noget tekst i fællesskab og derefter taler vi om, hvad vi har læst. Nogle gange fokuserer vi på en bestemt forfatter – det kunne være østrigske Ingeborg Bachmann. For det meste inddeler vi tiden tematisk, således at vi fx har to uger oversætterforløb eller to uger om katolske helgentekster. Andre gange vil have enkeltdage, hvor en af os udlægger en særlig forfatter, bog, tekst eller litterær strømning.

Det var læsningen. Men vi skal også skrive. Vi går varsomt til håndværket. Lader vores læsning fungere som næring til skrivningen. I begyndelsen laver vi skriveøvelser, der lægger sig op ad de temaer, vi har gennemgået. Men jo mere selvsikre, vi bliver, desto mere går vi i gang med vores egne projekter. Vi slutter altid af med et intenst forløb, hvor vi i fællesskab laver en antologi og har besøg af en forfatter, der læser med på jeres tekster. Igennem hele forløbet læser vi hinandens tekster og giver hinanden kritik. Vi går op i at kritikken er lyttende, konstruktiv og inkluderende.

Gram Højskole ligger i Sønderjylland, en landsdel, der for blot et århundrede siden var under tysk herredømme. Her findes et tysk mindretal, såvel som der findes et dansk på den anden side af grænsen.

Som en litteraturlinje i Sønderjylland har vi et unikt perspektiv på, og interesserer os ekstra meget for, hvordan sprog og grænsedragning igennem historien har påvirket hinanden. Alt den vidunderlige litteratur, der er skabt som følge af, at sproget altid har flydt og altid vil flyde udover nationalstatens grænser. Grænselandet er en åbning mod den store verden.

På litteraturlinjen afsøger vi grænser, fysiske og mentale. Det kan være direkte tematiseret, som når den rumænskfødte forfatter Herta Müller skriver om, hvordan det er at være en del af et tysk mindretal i et rumænsk diktatur.
Men det kan også være grænser i bredere forstand. Som når svenske Sara Lidman i sine værker igen og igen lader os forstå, at der i de små bondesamfund hun skildrer, er mere på spil end hvad man sådan lige kan se og forklare rationelt: ”Selvom det er faldende syge for den ene og drøm for den anden, så må man alligevel regne det for åbenbaringer.”

Vi skal nærme os de åbenbaringer. Vi mærker sprogets grænser og dets elasticitet, og vi taler om, hvordan det har afmærket kontinenternes landegrænser. Vi skal på studietur sammen, og her møder vi mennesker, det er spændende at lytte til og at skrive om. Vi får besøg af nogle af Danmarks fremmeste forfattere og vi finder ud af, at selv de prøver sig frem og er søgende, når det kommer til litteraturen. Det spændende er netop det svimlende faktum, at det er vi alle sammen. Der er aldrig nogen, der kan rumme det hele, og derfor er der plads til alle.

På litteraturlinjen går vi ind i sproget. Vi læser og skriver.

Litteratur på Gram Højskole er primært et læsefag, for der er så meget god litteratur derude, som vi skal lære at kende og lære af – men det er også et skrivefag.

På Gram Højskole skal du vælge ét linjefag, som du har gennem hele opholdet – men nogle af linjefagene hænger sammen som “søsterfag”. Derfor vil en mindre del af din undervisning på litteraturfaget være sammen med “Det Grænseløse Samfund?”, fordi begge fag beskæftiger sig med grænser mellem mennesker og du dermed får et større perspektiv i din undervisning.

SE OGSÅ

TILMELD