Du har gjort noget usædvanligt

DU ER HELT UNIK!

Du klikkede på kornet!

Der er aldrig nogen, der trykker på det korn.

Det er faktisk de færreste, der overhovedet kommer ned i bunden på siden. Og der er da slet ingen, der begynder at lede efter links dernede.

Men det gjorde du!

Og nu sidder vi så her, dig og mig, inde på kornets side. Uden egentligt nogen grund, andet end at du trykkede på kornet. Og jeg forstår dig, for jeg er også typen, der klikker på kornet. Og måske føles det lidt akavet, bare dig og mig her på siden, sammen, os to. Og du ved ikke engang, hvem jeg er. Eller jeg ved heller ikke, hvem du er for den sags skyld.

Hvis vi skal gå lidt metodisk til værks, kan jeg fortælle dig, at 99,98% af besøgende på en hjemmeside aldrig klikker på et skjult link i footeren. Ja, det hedder forresten en footer. Men så er du altså én af de 0,0002%. Det betyder, at hvis samtlige danskere klikkede ind på Gram Højskoles hjemmeside på et eller anden tidspunkt (det gør de ikke), så ville der kun være 1120 mennesker, som klikkede på kornet. Og du er jeg er to af dem! Er det ikke vildt? Det er en eksklusiv klub.

Men det gør det ikke mindre akavet. Hvad laver vi her? Skal vi ikke vende tilbage til resten af samfundet og den officielle del af hjemmesiden? Og så kalde det vores lille hemmelighed? Når vi så mødes i virkeligheden, kan du lige hive mig i ærmet og sige:

“Jeg trykkede på kornet”.

/Forstander-Jens