Historie og kunst med arbejderbevægelsen

En uge i arbejderbevægelsens historie, kunst, sang og musik. Mulighed for at deltage i et spor med akvarel, maleri m.m.

“Arbejderbevægelsen og Højskolen har brug for hinanden”. Sådan sagde landets kulturminister i 2020. Sidste år tog Jyderup Højskole hende på ordet . Nu er vi rykket til grænselandet og i samarbejde med Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (Selskabet for arbejderhistorie) og Arbejdernes Kunstforening og Sønderborg Arbejderhistoriske Forening har vi lavet et ugekursus. Her kommer vi rundt om arbejderbevægelsen; historien, kunsten og  kulturen men også nutiden.

Der er også en særlig udflugt til lokalområdet Sønderborg /Flensborg  på programmet.

“Arbejderbevægelsen og Højskolen har brug for hinanden”

Se på billedet af familien ved middagsbordet. Hvad udstråler det? Tryghed, orden, sammenhold. Linjerne er rette. Lyset vælder ind. Lejligheden er net. Et ’almennyttigt byggeri’ fra den tid, hvor det betød god bolig. Møblerne er gedigne, tænkeligt fra Brugsen. Lidt spræl er der i gulvtæppets farver, men også de er retlinjede. Mor kigger på børnene. Børnene kigger på hinanden. Far kigger på sit vinglas, der dog nok kun er fuldt af øl, måske bare hvidt-øl.

Billedet er en hyldest til dagligdagen. Ikke en svulmende og glansbilledagtig forherligelse som i Sovjet-kunsten. Nej, en stilfærdig dansk glæde. Og så er det faktisk et vældig godt billede.

Og det er dét, der er hele pointen. En arbejdervirkelighed fremstillet i solidarisk kvalitet. Noget, som arbejderne kunne stå ved og glæde sig over at se på væggen.

Ugens Program

TILMELDING

Uge 31 2022

Priser:Dobbeltværelse: 5000 kr.
Enkeltværelse: 5500 kr.

Tager du Historie og Kunst med arbejderbevægelsen samt et af vores andre korte sommerkurser, kan du få begge kurser for: 6000 kr. 

Dobbeltværelse hvis du er studerende: 3500 kr.

Rabat på 350 kr., hvis du er medlem af Arbejderbevægelsens Kunstforening eller Selskabet for Arbejderhistorie.

Kursusleder – Poul-Henrik Jensen:

Kursusleder Poul Henrik Jensen – Født 1959. Grundlægger og Forstander på Jyderup Højskole inden da forstander på Engelsholm Højskole og nu kursusleder og foredragsholder.

Længe før medarbejder i fagbevægelsen, mangeårig leder i musikbranchen og flere år som sekretær i Folketinget for partiet Enhedslisten, hvem han også repræsenterer i DR´s bestyrelse i dag.

Kursusleder – Carl Holst

Kursusleder Carl Holst – Født 1970.

Er dansk skolelærer, politiker og tidligere medlem af Folketinget for Venstre samt forsvarsminister i en periode i 2015. Carl Holst har lokale rødder, og er født i Rødding tæt ved Gram og med tætte bånd til højskoleverdenen.

På dette kursus er Carl Holst som venstremand og Poul-Henrik Jensen, som medstifter af Enhedslisten, gået sammen om at afholde et kursus på Gram Højskole, som bevis på at dialog, gensidig respekt og samtale på tværs af ståsteder er et vigtigt element i højskolens virke.

Mød en række spændende foredragsholdere:

Professor emeritus Jørn Henrik Petersen om Julius Bomholt

Journalist og forfatter Poul Smidt om Viggo Kampmann

Forfatter Steen Johansen om tegneren Claus Deleuran

Journalist og forfatter Sv. Rybner om spansk borgerkrigsfodbold

MF Christian Juhl (Sydslesvigudvalget i Folketinget) om arbejderne i grænselandet

Tidl. minister Frode Sørensen om revolutionen i Sønderborg 1918

Historiker Th. Wegner Friis viser rundt i Flensborg

Fagforeningsformand Jakob Lykke, 3F Esbjerg Transport om fagbevægelsen og den grønne omstilling

Asta Birkler, aktivist i Klimakaravanen, om den grønne omstillings udfordringer

Journalist Arne Hardis om Socialdemokratiet og Tysklandsfascinationen i Mellemkrigstiden

Sociolog, forfatter Anette Prehn om forfatteren Marie Bregendahls indflydelse på sin mand Jeppe Aakjærs forfatterskab. Aktuel med bogen “På gådejagt – Jeppe Aakjærs usungne sange”.

Historiker Margit Bech Vilstrup om hvem ’arbejderen’ er

Historiker Bertel Nygaard om revolution igennem tiderne

Højskolemand Poul-Henrik Jensen om Jakob Riis’ New York-fotografier, om Vilhelm Dinesen om Pariserkommunen og om den socialrealistiske malertradition i Danmark

Arbejdernes Kunstforening afholder workshops hver dag under hele kurset.

Vi er et erfarent hold af højskolefolk, der laver en højskole bygget på tårnhøj faglighed og ønsket om at gøre vores samfund til et bedre sted.

Vi ser forskellighed og mangfoldighed som styrker og mener at det gør os stærkere. 

Kontakt

© Gram Højskole. Alle rettigheder forbeholdes.